Sikkerhed
Beskyt din PC!
På CD'en fra Tiscali er der en 'software firewall', ZoneAlarm. (Ikke alle har modtaget dette). Det er meget vigtigt, at du beskytter din PC mod hackerangreb, og dette gratis program er et af de bedste. Det er ikke, fordi ADSL i sig selv er mere usikker end en almindelig modemopkobling, men når du typisk er på i længere tid, er der større risiko for at blive angrebet.
Jeg har set tilfælde af PCer her i Ullits, som allerede efter få uger med ADSL vrimler med alle mulige 'spionprogrammer'. Ikke decideret viruser, men det er ikke rart ikke at kunne stole på sin PC. Nogle programmer prøver at ringe op på din telefonforbindelse til dyre sexnumre. Andre aner du ikke, hvad laver. Hvis du bruger Homebank eller køber over Internet, så skal du sikre dig, at dine passwords, osv. ikke bliver sendt videre bag om ryggen på dig.
ZoneAlarm beskytter ved at fange programmers forsøg på at sende noget ud på Internettet og spørger, om du vil give den lov til det. Det fanger også hackerforsøg udefra, der prøver at udnytte kendte svagheder i Windows.
Den findes kun på engelsk, og derfor skriver jeg en vejledning her. Iøvrigt, for dem, der kan læse engelsk, er der er en rigtig gode side om sikkerhed på
http://www.grc.com
hvor man bl.a. kan hente gratis sikkerhedsprogrammer - jeg anbefaler især UnPnP til dem, der har Windows ME, 2000 eller XP.
Der findes nu to udgaver af ZoneAlarm; den på firmaets hjemmeside kører kun på Windows 98 Second Edition, ME, 2000, XP, og NT4.0.
Hvis du har Windows 95 eller 98 første udgave, klik på Zonealarm for Windows 95 og 98 første udgave.
Ellers klik på følgende linie:
http://www.zonealarm.com
Hvis der popper reklamevinduer op, luk dem. Klik på Download FREE Zonealarm, og så på Download Now.
Nu kommer der et gråt skærmbillede.
Vælg Åbn (eller Kør, men ikke Gem) knappen og tryk på OK knappen.
Så åbnes et vindue, vent lidt.
Nu SKAL du afslutte alle andre programmer, som du har kørende - også din browser.
Klik på Next
Tast dit navn i det øverste felt.
Tast private i det næste felt, og din email adresse i det nederste. Det er et seriøst firma, der ikke fylder din indbakke med reklame-emails.
Hvis du krydser af på de firkantede bokse forneden, vil firmaet dog sende dig en email når en ny version er klar til hentning.
Tryk på Next
Tryk på Accept, eller (afhængig af versionen) klik på boksen Do you accept.. og så på Install-knappen,
så bliver den installeret.
Så skal du svare på, hvordan du kommer på Internet: vælg ADSL
Vælg Personal Use ved den næste
og antal computere: 1-10
Tryk på Finish.
Hvis den siger, du skal genstarte PCen, så gør det.
De programmer, der skal have lov til at gå på Internet, er din browser(e), lyd-og-video plugins, f.x RealAudio, og dit antivirus-program.
Iøvrigt kan jeg anbefale en anden browser end Internet Explorer - se http://www.opera.com
Det er en gratis browser fra Norge og findes også i dansk udgave. Den stormer frem verden over lige for tiden, dels fordi den er meget hurtig, og dels fordi den er mere sikker end Internet Explorer.
Der er dog visse sider, hvor kun Internet Explorer kan bruges, fx. til visse HomeBank systemer, eller færgebillet bestilling. Selv bruger jeg Internet Explorer så lidt som muligt, da det udgør en stor sikkerhedsrisiko. Jeg har haft computer i 6 år nu og har aldrig fået virus.
ZoneAlarm starter op hver gang du starter computeren. Når et program vil på Internet (måske fordi du har started det op, eller måske forsøger at gøre det bag om ryggen på dig), så popper et ZoneAlarm vindue op. Den spørger fx:
Do you want to allow Internet Explorer to access the Internet?
Hvis det er et program, som du altid vil give lov til at gå på Internet, kryds af på boksen 'Remember this answer' og klik på Yes. Så bliver du ikke spurgt igen for den.
Hvis det er et program, du ikke kender, som selv beder om lov til at gå på Internet, vil jeg foreslå at svare Nej, men lad være med at kryds af. Hvis det viser sig, at du sagtens kan leve, uden at det program går på nettet, så kryds af på boksen og svare Nej næste gang du bliver spurgt. Så bliver du ikke spurgt igen for den.
ZoneAlarm ligger som en lille bjælke nederst på skærmen. Hvis du vil se nærmere på den, klik på dens højreside, hvor der står ZoneAlarm.
(Beskrivelsen her er lavet til Windows 95/98 første udgave; den ZoneAlarm version til senere udgaver af Windows er lidt forskelligt - for at se hvilke programmer må hvad, skal du der klikke på Program Control til højre, og så Programs fanebladet).
Klik på Programbjælken, og her kan du se, hvilke programmer må hvad. Den skelner mellem rettigheder til at gå på Internet, og til at gå på den lokale netværk (hvis du har flere computere i hjemmet).
Klik i kolonnen Allow Connect overfor programnavnet - grøn flueben betyder tilladelse til at gå på nettet uden at spørge (fx. din browser), rød X betyder afvis forsøget, uden at du skal få det at vide hele tiden, og spørgsmålstegn betyder, at den spørger hver gang.
Kolonnen til højre, Allow Server er mere alvorlig. Her er det meget omfattende rettigheder. Musik-udvekslingsprogrammer kræver det, men ellers ikke.
Hvis du vil lukke ZoneAlarm ned, højreklik på den lille røde-gule ZA-ikon nederst på skrærmen, og klik på Shutdown ZoneAlarm.
Hvis du vil afinstallere ZoneAlarm, kan det gøres fra Tilføj/fjern programmer i Kontrolpanel.
Hvis du har flere spørgsmål, må du gerne kontakte mig,
David Douglas
98 63 4404